Der kommer til at mangle mere end 8.000 sygeplejersker i 2030. Samtidig viser tal fra Region Midtjylland, at mere end hver niende sygeplejerske valgte at forlade regionen i 2023. Ifølge forkvinde for Dansk Sygeplejeråd, Dorthe Boe Dansbjørg, er denne tendens problematisk, og i værste fald kan sygeplejerskemanglen gå ud over patienterne og kvaliteten af sundhedsvæsenet.  

^{Annemarie Hoffbeck stoppede som sygeplejerske i Region Midtjylland i 2021. Foto: Camilla Fast}

Af Camilla Schøler Fast og Marie Kondrup Juul

Medierne dækker det trofast, og på de sociale medier kan man under hashtags som #viermereværd læse personlige historier om sygeplejersker, som deler deres oplevelser med at arbejde i sundhedsvæsenet. Sygeplejerskemanglen er et problem, man ofte hører om. Men hvor store er udfordringerne egentlig, når man dykker ned i Danmarks største region?

Vejen væk fra regionen 

Fra 2023 til 2024 forlod 1141 sygeplejersker Region Midtjylland. Det svarer til mere end hver niende sygeplejerske i hele regionen. Samtidig viser en rapport fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet, at kun en procent af de afgåede sygeplejersker startede i et job i et andet regionalt område.

Annemarie Hoffbeck er en af de sygeplejersker, der har forladt sit job i regionen. I 2021 skiftede hun til at arbejde i det private i en almen praksis. Hun mener, at hverdagen i regionen var præget af, at man skulle løbe hurtigt for at nå opgaverne.   

“Som regel stod man tilbage med en følelse af, at man efterlod noget til sine kolleger. Men man stod også tilbage med en følelse af, at man godt vidste, at det, man lavede, ikke var godt nok,” fortæller Annemarie Hoffbeck

Annemarie er ikke den eneste, som har valgt at skifte arbejdet i regionen ud med en almen praksis. Hver femte sygeplejerske, der forlod sygehusvæsenet i 2022, fik et job hos det private. Ud af disse var det 22 procent, der fik et job ved en almen praktiserende læge. 

Hør Annemaries fortælling:

Ifølge Annemarie er hverdagen i en almen praksis ikke nødvendigvis mindre travl, men for hende var det den højere grad af medbestemmelse, som fik hende til at rykke mod det private. 

“Det er mere alsidigt, og jeg har en større frihed til at planlægge min hverdag,” fortæller Annemarie om sine overvejelser om skiftet til en almen praksis. 

Et hårdt arbejdsmiljø

Når sygeplejerskerne forlader regionerne, handler det ifølge Dorthe Boe Danbjørg om alt fra løn og arbejdsvilkår, til at de gerne vil have bedre balance mellem familie- og arbejdsliv. Arbejdsdage med for lidt tid på hænderne, kan i sidste ende være grunden til, at flere sygeplejersker stopper.

“Når der mangler sygeplejersker, kan der være en kronisk tilstand af at være for travlt, hvilket gør, at man kommer til at lave flere fejl, og det kan være utroligt opslidende. Det kan være en belastning, der i sidste ende gør, at sygeplejerskerne stopper,” fortæller Dorthe Boe Danbjørg.

Allerede inden at Annemarie startede som sygeplejerske i regionen, havde hun hørt rygter om det udfordrende arbejdsmiljø. Da hun startede på et sengeafsnit i Region Midtjylland gik det op for hende, at flere af rygterne var sande.    

“Alle de steder jeg har været, har der ikke været et tidspunkt, at der ikke har været en, som ikke har været sygemeldt, hvor det i hvert fald delvist har været fordi, man har været kørt ned med stress,” fortæller Annemarie.

I Region Midtjyllands personaleredegørelse for 2023, ses udfordringerne i faget tydeligt. Et område, der skiller sig særligt ud, er sygefraværet i regionen. Sygeplejerskerne i regionen har gennemsnitligt 15 sygedage, mens landsgennemsnittet ligger på 11 dage. 

Den yderste konsekvens

Louise Møller Pedersen er forsker, og har blandt andet undersøgt det psykosociale arbejdsmiljø på danske hospitaler. Løser man ikke udfordringerne med sygeplejerskemanglen, kan det ifølge hende have store konsekvenser.

“Potentielt risikerer man en personaleflugt. Der er et gab nu, og det gab bliver større og større,” siger Louise Møller Pedersen og understreger desuden vigtigheden af, at sygeplejerskerne føler sig set og hørt.

Dorthe Boe Danbjørg tilskriver sig den holdning, at udfordringerne skal tages alvorligt.

“Hvis vi ikke fastholder sygeplejerskerne, kan det ende med, at der på hospitalerne sker ting, der ikke skulle være sket. At patienterne ikke får deres medicin og bliver mere syge af at være indlagt, fordi der ikke er tid til at få dem ud af sengen,” siger hun. 

I forbindelse med artiklen, har vi givet Danske Regioner mulighed for at forholde sig til udfordringerne med rekruttering og fastholdelse i regionerne. I et skriftligt svar oplyser Danske Regioner:

“I regionerne er der løbende fokus på at tilknytte og rekruttere medarbejdere gennem gode arbejdsvilkår og opretholdelse af et godt arbejdsmiljø.”

Konkret for sygeplejersker nævner Danske Regioner deres principper aftalt med Dansk Sygeplejeråd i OK21-overenskomsten, som skulle sikre en nyuddannede sygeplejersker en god start på deres arbejdsliv, og OK24-overenskomsten, som skulle sikre lønstigninger til sygeplejerskerne.

Vejen tilbage

Det kræver en stor indsats for at få sygeplejerskerne tilbage i regionen, mener Dorthe Boe Danbjørg. Dertil mener hun, at der i Danmark er en skæv værdisætning, der underminerer de kvindedominerede omsorgsfag. 

“Nogen tænker, at sygeplejersker bare rykker puder og holder patienterne i hånden, men vi holder faktisk mennesker i live. Når man taler om IT-folk, taler man om “kloge hoveder”, mens man kalder sygeplejersker for “varme hænder”. Det er noget af det, der gør, at man ikke føler sig anerkendt som faggruppe,” siger hun.

Annemarie Hoffbeck er enig i, at det er vigtigt at føle sig anerkendt og værdsat som sygeplejerske. Hun er en af dem, der ikke har planer om at vende tilbage til regionen – i hvert fald ikke uden forbedrede arbejdsvilkår.

“Med fare for, at jeg om tre år sidder i regionen, så kan jeg ikke se mig selv vende tilbage lige nu. Jeg har vænnet mig til nogle rammer, hvor jeg kan være medbestemmende, og det jeg ikke sikker på, at jeg kan få i regionen,” fortæller Annemarie Hoffbeck.